Den gode fortællings opbygning

Vi omgiver os af fortællinger, men hvad er det helt præcist, der udgør en fortælling? Og hvordan kan du selv skabe stærke fortællinger?

Det finder du svaret på her.

Der er små og store fortællinger, og så er der anekdoter, som er med til at cementere ‘the grand story’. ⁠

⁠Kort fortalt består fortællinger af en start, en midte og en slutning. ⁠

Fortællinger adskiller sig fra anekdoter idet, der er en udfordring, som skal løses, og en person, der gennemgår en udvikling.

Men hvorfor fortæller vi egentlig historier?

Fortællinger er en struktureret måde at anskue verden på, og mekanismerne i fortællinger virker, fordi de matcher den måde, vores hjerne reagerer på. Netop fordi verden er ustruktureret og kaotisk, bruger vi fortællinger til at skabe mening baseret på vores oplevelser og erfaringer.

Fortællingens hovedpointe kaldes også et plot

Og det er naturligvis alfa og omega, da det giver fortællingen mening og skaber fremdrift. For når man skaber et plot, giver man struktur til fortællingen. Plottet væver så at sige de forskellige elementer i historien sammen: Personer, handlinger og formål skaber en helhed, en fortælling.

Plottet er altså fortællingens røde tråd og essentielt for en god fortælling

Og den røde tråd er helt essentiel, når du vil fastholde din modtagers fokus.

Er der ingen skarp hovedpointe, er der ingen grund til at lytte til fortællingen. Vi mister fokus og indlevelse, når vi skal lede efter pointen med en fortælling.

Og bum, så mister din fortælling sit fodfæste.

Du kan til inspiration gribe fat i fortællekurven, som i fagsprog kaldes Freytags pyramide.

Freytags pyramide er det første eksempel i nyere tid på at forstå, hvordan en fortælling skrues sammen. Det er en anerkendt dramaturgisk model, der beskriver den ideelle plotstruktur, konfliktudvikling og spændingsopbygning for en tragedie eller et drama. Den er skabt af forfatter, dramatiker og kulturhistoriker Gustav Freytag (f. 1816-1895) i Die Technik des Dramas på baggrund af analyser af store og vellykkede tragedier skrevet af bl.a. Shakespeare, Goethe og Schiller.

Fortællingens struktur er opbygget som en pyramide

Som en pyramide skal fortællingen rejse sig mod toppen, som er højdepunktet af maksimal spænding og derefter falde i intensitet til bunden, det sidste spændingsøjeblik, og handlingens slutning.

Freytags pyramide er et redskab, der hjælper med at skabe overblik over dramaets struktur og komposition. I sin model inddeler Freytag den ideelle dramatiske struktur i fem dele.

De fem dele består af:

• Indledning
• Stigning i spænding
• Klimaks/højdepunkt for maksimal spænding
• Faldende spændingsniveau
• Katastrofen eller afsløringen

Freytag byggede sin forståelse af tragedier på en todeling. I den første halvdel er det protagonisten (hovedpersonen), som er den drivende kraft, og i den anden halvdel tager de antagonistiske kræfter (skurken) over og vinder til slut. Simpelt sat op: Det onde vandt over det gode i tragedierne, ulykkeligvis.

Freytags model havde stor indflydelse i sin samtid, da store dramatikere som Henrik Ibsen og August Strindberg siges at have været inspireret af den. I dag, lidt over 150 år efter, anvendes modellen stadig til at skabe struktur og komposition i den gode fortælling, tragedie eller ej.

Som en pyramide skal fortællingen rejse sig mod toppen, der er højdepunktet af maksimal spænding, og derefter falde i intensitet til bunden, det sidste spændingsøjeblik og handlingens slutning. Det er samme opbygning, der går igen i de fleste Hollywood-film, og af samme grund refererer jeg ofte til denne model som Hollywood-kurven. Primært fordi de fleste har lettere ved at bruge det som en mental reference, hvilket øger sandsynligheden for, at de kan huske – og altså anvende – modellen efterfølgende.

Der er andre teoretikere, der bygger videre på denne model i forskellige versioner, afhængig af om historien skal slutte ‘on a high’, hvor modtageren svæver videre på en lyserød sky, eller helt i kulkælderen, hvor helten dør til sidst. Andre arbejder også med kamel-begrebet, hvor historien peaker flere gange (som en kamel med flere pukler), men lad os gemme den historie til en anden gang. Mon ikke du forstår præmissen.